søndag den 25. november 2007

Hygge fredag aften, Hoch-Ybrig og thermalbad lørdag.

Vi endte med at få besøg af fire af drengene fredag aften. Jonas lavede som sædvanelig fantastiske drinks, så der var en god stemning. Ud på aftenen tog tre af drengene videre i byen, mens vi gik i seng, da vi havde et stramt program lørdag.
Lørdag morgen tog vi tog (x2) og bus til et skiområde kaldet Hoch-Ybrig. Herfra tog vi først en gondol-lift og derefter en stolelift op til ca. 2000m højde, hvor folk stod på ski i tågen. Vi spiste lidt suppe og besteg så toppen af det bjerg vi var på.
Herefter gik turen nedaf igen og efter en kop varm chokolade/café latte opdagede vi, at der var 1,5 timer til bussen gik. Friske som vi var begyndte vi at gå mod byen Einsiedln (14 km væk) hvor togstationen lå. Efter at have gået i 5 kvarter fangede vi en anden bus og derefter gik turen hjem til Zürich smertefrit.
I Zürich rundede vi Universitätsstrasse for at skifte tøj og pakke noget badetøj, hvorefter vi tog toget til Baden (15 min i tog) og gik i thermal-bad. Det var skønt at ligge i det 36 grader varme, thermalske vand og mærke musklerne slappe af. Efter badet nærmede klokken sig halv ni og vi besluttede at spise i Baden. Vi endte med fine italienske pizzaer og da vi lå i vores senge lidt i tolv var vi godt trætte.
Her til morgen fulgte Jonas Ditte i lufthavnen (skulle flyve kl. 7), da hun skulle tilbage til DK og deltage ved en barnedåb.







fredag den 23. november 2007

Besøg af Ditte.

I går sidst på eftermiddagen, hentede vi Ditte (Jonas´ældste søster) i lufthavnen. Vi havde en stille aften, hvor vi gik en lang tur i Zürichs gader og nød udsigten over byen.
Idag har Jonas været på arbejde, så Ditte og jeg har været på sightseeing i byen. Vi startede med at gå på zoologisk museum og så derefter den gamle bydel, spiste sushi til frokost og sluttede ud på eftermiddagen på Bahnhofstrasse (med alle de dyre butikker).
Nu sidder vi med god the og hygger mens vi venter på den hårdtarbejdende Bunny (Jonas). I aften skal vi måske ses til lidt drinks med de andre graduates.








torsdag den 15. november 2007

Den første sne....

I dag slog jeg øjnene op til et sneklædt Zürich. Det er den første sne hernede, som bliver liggende. Det første billede er taget fra soveværelsesvinduet.
På vej til træning fangede jeg endnu et par stemningsbilleder.
Her op ad dagen er solen også kommet frem, så det er helt eventyrligt.



tirsdag den 13. november 2007

Besøg i Danmark.

Torsdag i sidste uge fløj jeg endnu engang til Danmark. Jeg havde aftalt et vejledningsmøde om fredagen med min vejleder på DPU og skulle omkring Cph west og aflevere nøgler og tømme mine skabe.
Lørdag holdt jeg fødselsdag for den nærmeste familie og havde en rigtig hyggelig aften. Jonas landede lørdag eftermiddag og skulle til genforeningsmiddag med sin gamle gymnasieklasse om aftenen i Helsingør.
Søndag slappede vi af indtil om eftermiddagen (og jeg forsøgte at komme igennem en forkølelse) inden vi hoppede på toget. Jonas skulle et smut om Nivå inden han skulle mødes med Falbe omkring Livegoals og jeg havde en samtale i helsekæden Helsemin ved hovedbanegården. Ved firetiden mødtes jeg med Helle og vi fandt en hyggelig cafe hvor vi spiste aftensmad og drak kaffen inden vi skulle til Take That koncert i Forum. Koncerten var forrygende og en alletiders oplevelse.




tirsdag den 6. november 2007

Tirsdag den 6. november.

I dag blev jeg vækket med fødselsdagssang af Jonas, Sofie og Henrik. De havde arrangeret morgenmad og mens vi spiste inden drengene skulle på arbejde fik jeg gaver.
Af Jonas fik jeg et lækkert sæt undertøj som passede perfekt. Af Sofie og Henrik fik jeg en flot figur og lerskåle til Feta Saganaki (som vi spiste en del af da vi var i Grækenland sammen i sommer). Efter morgenmaden sendte vi drengene ud i regnen og på arbejde.
Nu tager Sofie og jeg i tyrkisk bad (Hamam) og bliver forkælet og i aften skal Jonas og jeg til salsa og ud at spise.







fredag den 2. november 2007

Efterår i Zurich.

Stemningsbilleder og kontraster fra en smuk efterårsdag i Zürich......