søndag den 21. december 2008

Barnedåb hos Helle og Jacob.

Helle og Jacobs lille Bella blev døbt i Jærgersborg kirke kl. 10 her til formiddag. Efterfølgende var vi inviteret til brunch på cafe Grannys House på Søborg Hovedgade.

Vores 11 årsdag.

Fredag d. 19. december fejrede vi vores 11 års dag i København. Vi mødtes ud på eftermiddagen og satte os på en cafe og fik en cider og en omgang nachos og hyggede os i et par timer. Planen var herefter at gå i Tivoli, men efterhånden var der kun en times tid til vi skulle spise på en thai restaurant, hvor Jonas havde bestilt bord. Så vi droppede Tivoli (og alle de andre mennsker) og slentrede istedet ned af Strøget og endte på Rice Market på Kultorvet. Her blev vi placeret i et lille bur med madrasser, puder og et lavt bord. Vi spiste et par lækre retter og delte en dejlig hvidvin. En superromantisk måde at fejre hinanden på.




Julefrokost med de gamle steppiger.

Lørdag d. 13. december mødtes vi hos mig og havde hver især et bidrag med til maden. Birgitte var vendt hjem fra de 3 mdr. i Botswana to dage forinden så der var en masse vi skulle hente ind.



mandag den 8. december 2008

VM i Dubna.

Så er vi hjemme igen efter en fantastisk tur til Rusland. Vi fik opfyldt vores forventninger, kom i finalen og endte på en femteplads foran to russiske og to tjekkiske hold.
Nu er min stepkarriere definitivt slut og turen til Dubna var en alletiders måde at slutte på.