mandag den 14. december 2009

Julebagning hos Mor og Far

I går tog vi nordpå og købte et fint lille juletræ, når nu vi skal holde vores første jul.
Derefter stod den på julebag, hygge og æbleskiver hele eftermiddagen hos Mor og Far sammen med Lasse og Helle.
Jonas og jeg blev og spiste lækker aftensmad inden vi vendte næsen hjemad.




Julefrokost weekend

Første weekend i december var de gamle steppiger med mænd samlet til julefrokost weekend i Jonas fars sommerhus i Hornbæk. Vi startede med en lang gåtur rundt om Hornbæk sø for derefter at hygge med julegodter og kaffe/irish coffee.
Senere stod den på 3-retters menu som vi hver især havde forberedt. Ud på aftenen legede vi pakkeleg og andre selskabslege, mens ilden buldrede hyggeligt i brændeovnen.
Søndag morgen bagte jeg boller og vi brugte et par timer på at spise morgenmad. Efter en grundig oprydning tog de andre hjemad ved 12-tiden, mens Jonas og jeg blev og slappede et par timer inden vi fortsatte til Lasses fødselsdag.












fredag den 4. december 2009

Vores lille bebs...

Torsdag d. 3. december var vi til vores første scanning: nakkefold, på Gentofte Hospital. Det var en rigtig dejlig oplevelse og fantastisk at se den lille bevæge sig og se det lille hjerte banke. Alle tal var fine. Risikoen for at den lille vil få down syndrom var 1:10.500 og hvis vi havde ligget i risikozonen skulle odsene være helt nede på 1:300.
I morgen er jeg 12 uger henne og terminen er sat til d. 17. juni 2010.

mandag den 30. november 2009

Les Miserables

I går var vi i det Ny teater og se Les Miserables. Den var rigtig god - helt på højde med første gang jeg så den på Østre Gasværk for snart 15 år siden. Godt nok tudede jeg de første 20 min., men det tillægger jeg hormonerne.....

Sofies barnedåb

Søndag d. 8. november var vi til barnedåb i St. Mariæ kirke i Helsingør. Det var Martin og Charlottes nr. 2 Sofie der skulle døbes. Efter dåben var der frokost i Logen. En rigtig hyggelig eftermiddag.





onsdag den 26. august 2009

Ferie til Kefalonia

I går kom vi hjem fra en dejlig og afslappende ferie på den græske ø Kefalonia. Vi lejede scooter og fik set hele øen med både drypstensgrotte, underjordisk sø, havskildpadder og lækre strande.