mandag den 9. juli 2007

Zurich festival by night


Lørdag aften var vi inviteret til grill hos en af de andre danskeres (Christian) schweiziske kollega. Han havde den lækreste tag terasse hvor vi nød de sidste solstråler og en fantastisk udsigt over Zurich. Ved 22-tiden tog vi alle (ca. 10 pers.) toget ind til centrum for at se fyrværkeriet - det var storslået og varede ca. 15 min. Ifølge rygterne har byen brugt 1 mill. CHF (ca. 4,5 mill kr.) på fredagens og lørdagens fyrværkeri. Herefter satte vi os på første salen af en restaurant og fik et par drinks og nød festlighederne lidt på afstand. Efter et par timer tog halvdelen af selskabet hjemad, mens Jonas og jeg fortsatte ud i nattelivet med to af de danske drenge. Vi fik både set/hørt tecno, argentinsk tango, rock og jazz inden vi vendte næsen hjemad ved halv fire tiden søndag morgen. Ved middagstid søndag nåede Jonas lige en hurtig badetur (vandet var kun 18 grader så jeg nøjedes med at kigge på) inden regnen kom og herefter mødtes vi med nogle af de andre danskere til brunch på Imagine ved hovedbanegården.

Ingen kommentarer: