søndag den 19. august 2007

Vandretur: morgen på toppen




Efter at være gået i seng inden kl. 21.00, havde de fleste sovet godt og var friske og udhvilede til at se solen stå op kl. 6.30 søndag morgen. Da der var meget tåge/dis/skyer kom den dog ikke til sin ret. Vi spise morgenmad og pakkede vores ting og så var vi ellers klar til afgang lidt i otte. Uheldigvis løb kameraet tør for batteri, så billeder fra søndagens nedstigning kommer så snart jeg har fået dem overført fra Sofie.
Vi startede med at gå langs gletcheren (da vi først havde fundet den rigtige vej!) og derfra var det ellers bare nedaf på den anden side af den bjergkæde vi var kommet fra dagen før. Igen strartede det goldt og koldt (ca. 6 grader da vi stod op) men blev gradvist mere frodigt, solrigt og varmere. Vi fulgte en smeltevandsflod hele vejen og indimellem forvandlede den sig til de mest utrolige vandfald. Efter frokost trak skyerne sammen om os mens vi fortsatte nedaf. Da vi nåede "bunden" var skydækket forvandlet til regn og vi skyndte os til de nærmeste par hytter, hvor vi kunne stå i læ under et halvtag. Vi mødte nogle "lokale" der hjalp os med en telefonforbindelse, så vi kunne ringe efter en taxa, for der var endnu ca. 2 timer tilbage af den planlagte tur, men det havde Jonas ikke tid til, da vi var forsinkede, og han skulle hjem og skrive speciale. Så efter ca. 20 minutters taxatur fangede vi en bus i Amsteg og tog den til Erstfeldt, hvorfra vi tog toget til Zürich med en enkelt omstining. Ca. 17.30 var vi helt hjemme og Jonas har skrevet speciale lige siden og gør det stadig (20.15).
Jeg havde allerede pakket til Lesbos, så for mit vedkommende står den på afslapning resten af aftenen, hvis der da ikke er noget jeg kan hjælpe Jonas med.

Ingen kommentarer: