Ellers havde vi besøg af vores familier i julen. Den 23. ankom mine forældre, Jonas mor og hendes kæreste Jan. Vi startede med at spise brunch på Imagine og tog derefter hjem til os. Resten af dagen slappede vi af og fik købt de sidste ting til juleaften.
Mor og far havde smuglet en gås, sovs og hjemmelavet rødkål med, mens Lisbeth havde en kamsteg og kirsebærsovs med.
Selve juleaftens dag gik vi en tur i byen og sugede stemningen til os. Om formiddagen kogte vi risengrøden og fik lavet ris a la manden. Eftermiddagen forberedte vi os til middagen og nød en kop hjemmelavet hvid glögg.
Julemiddagen var en succes, trods de lidt intermistiske forhold og vi sad længe over maden og nød den og vinen. Efter ris a la manden sang vi et par julesange og pakkede derefter gaver op.
Den 25. gik vi enlang tur på Zürichberg med landskabet dækket i hvid rimfrost. Om eftermiddagen spillede vi trivial og spiste rester.
Onsdag d. 26. tog vi til Flumserberg (et skisports sted) og kørte i skilifte op til det punkt, hvor vi kunne leje kælke og prøve vores livs vildeste kælketur et par km ned af bjerget. Jeg havde min mor bagpå og det var noget af en tur vi fik os. Uheldigvis kørte Lisbeth en familie ned og fik slået sit knæ. Men et sjov oplevelse var det.....
Aftenen tilbragte vi i Badens thermalbade og sluttede julebesøget af i Zürich med en italiensk middag i den gamle bydel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar